top of page

Færdigheder (Evner)

Almindelige færdigheder

Disse er færdighederne som ALLE roller har uanset baggrund, kostume og andet:

​

Krudtvåben

Alle kan bruge deres krudtvåben. Et krudtvåben kan affyres 3 gang pr. kamp. Et krudtvåben skal lave en acceptabel eksplosionslyd for at kunne bruges. Krudtvåben giver skade ved at man sigter på personen, man vil skyde, skyder og siger hvor meget ens krudtvåben giver skade.

​

Et krudtvåben, der er lavet til at blive brugt i to hænder, giver 2 i skade.

 

Bueskytte

Alle pile giver som standard 2 i skade. Nogle færdigheder kan øge skaden på pile yderligere.

 

Gennemsøg

Alle kan gennemsøge en død eller bevidstløs person. Dette gøres ved at rollespille, at man gennemroder deres tasker og punge i 20 sekunder (Som tælles højt for personen, som man gennemsøger). 

 

Rustningsbrug

Alle kan bære alt slags rustning.

 

Våbenbrug

Alle kan bære alle slags våben.

 

Basissprog

Alle kan læse, skrive, tale og forstå de sprog, de kan i virkeligheden, hvis de ønsker det.

 

Førstehjælp

Alle kan forbinde en såret person ved at trække dem lidt væk fra kampen og forbinde deres sår med en bandage. Førstehjælp helbreder 1 liv og kan kun bruges tre gange på hver person pr. kamp. Uden for kamp kan man helbredes fuldt op med førstehjælp.

 

Tortur

Alle kan torturere en anden spiller in-game. Tortur kræver godkendte in-game torturredskaber. Når du har tortureret en person i 5 minutter, skal de svare sandt på to ud af maksimalt tre spørgsmål, du stiller dem. Den torturerede kan vælge at dø af torturen efter de første fem minutter, og kan ikke torturers igen uden at de giver dig lov. Husk at sige stop efter behov!

Krop-, våben- og snildefærdigheder

Klatre mure

Du kan klatre over en mur, hvis du har under 6 rustningspoint, og kan komme over den i virkeligheden.

 

Imponerende fysik

Du har +1 liv.

 

Gode skuldre

Alle dine pile giver +1 i skade.

 

Jerngreb

Du kan sammen med en anden spiller, der også har denne evne, holde en spiller fast - husk at gøre dette på en rollespilsagtig måde! Hvis I tager skade, skal I slippe personen fri. Hvis personen vil fri off-game, skal de slippes løs omgående.

 

Godt helbred

Du kan ikke blive syg af ikke-magiske sygdomme.

 

Udholdenhed

Når du bliver tortureret, kan du udholde dobbelt så lang tid, og må svare falskt på i alt 2 af de 3 spørgsmål de må stille dig.

 

Blodrus

Hvis du har 3 liv eller mindre, inklusiv RP og færdigheder, kan du gå i blodrus, ved at råbe ”Blodrus!”. Når du er i blodrus, kan du kun tage maksimalt 1 i skade fra våben. Blodrus virker indtil kampen er slut og man skal være konstant kampsøgende i blodrus.

 

Skarpt syn

Du kan 1 gang i hver kamp give +1 i skade med en pil eller kastevåben.

 

Enorm styrke

Hvis en genstand kræver flere personer at løfte, bygge, eller ødelægge, tæller du som 2 personer.

 

Akrobat

Du kan 1 gang i en kamp ignorere skade fra våben og/eller færdigheden ”Kraftslag” ved at råbe ”forbier!”

​

Kraftslag

Du kan 1 gang i kamp slå igennem et skjold eller våben, så den du slår på tager skaden alligevel. Dette gøres ved at råbe ”kraftslag!” samt skaden du giver, når du slår.

 

Slagkraftig

Med denne evne kan du give +1 i skade med alle dine slag, så længe du bruger begge hænder på dit våben.

 

Spidder

Med denne evne kan du give +1 i skade med alle dine stik, så længe du bruger begge hænder på dit våben.

 

Veteran

Du har +1 RP hvis du bærer et skjold på ca. 50 cm i diameter eller mere. Du får ikke flere RP for at bære flere skjolde.

 

Våbenspecialist

Du giver +1 i skade med slag fra tohåndsvåben - ikke stik.

 

Feje tricks

Alle dine knive giver +1 i skade, hvis du angriber bagfra uden at blive set. Gælder også kasteknive.

 

Bonk

Du kan uden for kamp slå en spiller bevidstløs ved at slå dem i ryggen bagfra med et våben og sige ”bonk”. Den ”bonkede” spiller skal nu rollespille at de slået bevidstløs i ca. 2 minutter. De vågner hvis de tager skade.

 

Koldt hoved

Når du gennemsøger en person skal du nu kun gennemsøge i 10 sekunder (Som tælles højt for personen, som man gennemsøger).

 

Hurtige hænder

Du kan ændre værdien af en terning i et terningekast eller kort 3 gange pr. spil.

 

Skjul

Du kan ved at ”kramme” et træ, gemme dig så andre spillere ikke kan se dig. Bevæger du dig, eller laver lyd, er du opdaget. Har du lavet fodspor i sneen eller lignende, kan du også opdages. Du kan gemme op til en enkelt anden spiller sammen med dig, så længe i begge overholder kravene.

 

Tyveri

Du kan stjæle fra en anden spiller ved at stå tæt bag dem og lavmælt tælle i 10 sekunder. Bliver du opdaget på nogen måde, er du opdaget. Du kan stjæle plotgenstande, mønter og andre ”fælles” in-game ting, men du kan maksimalt stjæle 1 genstand eller op til 10 mønter af gangen. Du kan godt bruge tyveri på den samme person, du lige har brugt færdigheden på så længe, de ikke opdagede dig.

​

Snigmord

Du kan ved at snige dig op bag en spiller give 3 i skade med en kniv eller andet lille våben. Det gælder uanset, om man er i kamp eller ej. Kan anvendes 1 gang pr. kamp.

​

Magi-, sind og visdomsfærdigheder

Alle magiske færdigheder kræver enten en trylleremse eller andre ting før de virker. Nogle færdigheder kan kræve, at du står stille eller andet, 

​

Magisk missil

Krav: Du skal bruge en godkendt bold/missil. Du skal fremsige en trylleremse på minimum 3 ord, som skal fremsiges råbende. Bold/missil skal være minimum 7cm i diameter. Tager du skade eller bliver afbrudt, skal du starte forfra. Du må gerne bevæge dig, mens du fremsiger trylleremsen.

 

Du kan kaste en bold/missil, som giver 2 i skade uanset om det rammer personen eller deres våben/skjold. Du kan kalde dit magiske missil hvad du vil.

 

Bombardement

Krav: Du skal bruge tre godkendte bolde/missiler. Du skal fremsige en trylleremse på minimum 5 ord, som skal fremsiges råbende. Bolde/missiler skal være minimum 7cm i diameter. Tager du skader eller bliver afbrudt, skal du starte forfra. Du må gerne bevæge dig imens du fremsiger trylleremsen.

 

Du kan kaste op til 3 bolde/missiler på en gang. Hver bold eller missil giver 1 i skade uanset om det rammer personen ellers deres våben/skjold. Du kan kalde dit bombardement hvad du vil. Du kan godt ramme samme person med alle boldene/missilerne på en gang.

 

Ustabilt missil

Krav: Du skal bruge en godkendt bold/missil. Du skal fremsige en trylleremse på minimum 8 ord, som skal fremsiges råbende. Bolden/missilet skal være minimum 20cm i diameter. Tager du skader eller bliver afbrudt, skal du starte forfra. Du må gerne bevæge dig imens.

 

Du kan kaste en bold/missil som giver 4 i skade uanset om det rammer personen eller deres våben/skjold. Du kan kalde dit ustabile missil hvad du vil.

 

Magisk Våben

Krav: Trylleremse på minimum 100 sekunder. Kan fremsiges lavmælt. Tager du skader eller bliver afbrudt, skal du starte forfra. Du skal forblive stationær under hele trylleremsen. Du kan godt have både magisk og helligt våben på samme våben.

 

Du kan velsigne et våben med beskyttende magi, der gør det i stand til at slå 3 magiske bolde/missiler væk uden at brugeren tager skade. Misser du et slag, bruges stadig et af forsøgene. Bliver man stadig ramt af missilet, trods at man slår det væk, tager man stadig skade. Bliver andre ramt inden bolden/missilet rammer jorden, tager de skaden, inklusiv spilleren der kastede bolden/missilet. Man kan kun gøre ét våben magisk af gangen.

 

Hellig Velsignelse

Krav: Trylleremse på minimum 20 sekunder + 5 sekunder pr. ekstra person du velsigner. Du skal tale så højt at alle, der skal velsignes, kan høre dig. Tager du skade eller bliver afbrudt, skal du starte forfra. Du må gerne bevæge dig rundt inden for rimelighedens grænser.

 

Du kan velsigne en eller flere spillere. Velsignelsen gør, at de får +1 Rustningspoint i den næste kamp også selvom, de ikke bære rustning.

 

Genopliv

Krav: Trylleremse på minimum 15 ord. Tager du skade eller bliver afbrudt skal du starte forfra. Du skal forblive stationær under hele trylleremsen. Du mister 1 liv/rustningspoint, når du benytter denne færdighed (gælder ikke hvis du bliver afbrudt). Skal fremsiges højt.

 

Du kan genoplive en død spiller. Den genoplivede spiller har fuldt liv. Husk at minde dem om, at de færdigheder, de allerede har brugt i denne kamp stadig tæller som brugt. Dette gælder eksempelvis også kastede bolde/missiler.

 

Rejs udøde:

Krav: Trylleremse på minimum 15 ord. Tager du skade eller bliver afbrudt skal du starte forfra. Du skal forblive stationær under hele trylleremsen. Kan fremsiges lavmælt. Du skal røre den person du vil lave til en zombie.

 

Du kan vække en død spiller som zombie. En zombie har 3 liv, og kan kun tage højest 1 i skade fra våben. Dog dør de af færdigheden ”helligt Våben”. En zombie må ikke forsvare sig, men kan bevæge sig lige så hurtigt som levende spillere. Zombier forstår kun simple ordrer. Dør du, dør dine zombier også. Du kan selv ”slukke” dine zombier.

 

Helligt våben

Krav: Trylleremse på 100 sekunders længde. Kan fremsiges lavmælt. Tager du skader eller bliver afbrudt, skal du starte forfra. Du skal forblive stationær under hele trylleremsen. Du kan godt have både magisk og helligt våben på samme våben.

 

Du kan gøre dit eget våben helligt. Et helligt våben dræber en zombie med et slag. Du skal råbe ”Helligt Våben!” når du slår med dit våben. Gælder resten af dagen. Helligt Våben virker kun hvis det er dig selv der bruger det. Kan også bruges på pile og magiske bolde/missiler. Du kan lave så mange hellige våben som du har lyst til, men kun et af gangen.

 

Helbredelse

Krav: Trylleremse på minimum 10 ord. Kan fremsiges lavmælt. Tager du skader eller bliver afbrudt, skal du starte forfra. Du skal forblive stationær under hele trylleremsen. Du skal røre personen du helbreder på skulderen.

 

Du kan helbrede en persons liv og rustningspoint. Du kan helbrede op til i alt 4 liv, inkluderet rustningspoint pr. kamp. Du kan fordele dette på flere spillere, altså kan du helbrede en spiller 1 liv og en anden 3 liv eksempelvis.

 

Udrader

Krav: Du skal bruge en godkendt bold/missil. Trylleremse på minimum 12 ord, som skal fremsiges råbende. Bolden/missilet skal være minimum 50 cm i diameter. Tager du skader eller bliver afbrudt, skal du starte forfra. Du skal forblive stationær under hele trylleremsen.

 

Du kan rulle/forsigtigt kaste en STOR bold/missil, der giver 10 i skade uanset om det rammer personen eller deres våben/skjold. Du kan kalde dit magiske missil hvad du vil. Kan ikke modvirkes af færdigheden ”Magisk Våben”.

Denne magi fortsætter med at give skade så længe bolden/missilet er i bevægelse. Altså kan den godt ramme flere spillere og hoppe på både jord træer bygningerne med videre. Du kan selv blive ramt!

 

Magisk Katalyst

Krav: Du skal bruge en godkendt magisk katalyst. Dette kan eksempelvis være en tryllestav, magisk ring eller dødningehoved.

 

Du kan ved at pege på en anden spiller med en magisk katalyst, give 1 i skade, 1 gang pr. kamp.

En magisk katalyst kan godt få andre evner, hvis de passer bedre til din rolle og det bliver godkendt.

 

Magisk Lys

Krav: Godkendt in-game lysende genstand. Kræver trylleremse på minimum 3 ord, som kan fremsiges lavmælt.

 

Du kan tænde et magisk lys. Du må ikke lyse andre i øjnene. Zombier viger bort for dette lys medmindre, du angriber dem eller kommer for tæt på.

​

Magi Smerte 

Krav: godkendt bold/missil. Derudover kræver det en rite på 3 ord

​

Du kan kaste en bold som giver modtageren Smerte i 5 sekunder. Modtageren tager intet skade, men skal spille på at de har voldsomme smerter.

​

Magi Masse Smerte

Krav: 3 godkendt bold/missil. Derudover kræver det en rite på 8 ord

​

Du kan kaste en bold som giver modtageren Smerte i 5 sekunder. Modtageren tager intet skade, men skal spille på at de har voldsomme smerter.

​

Magi Frygt

Krav: godkendt bold/missil. Derudover kræver det en rite på 3 ord

​

Du kan kaste en bold som giver modtageren Frygt i 5 sekunder. Modtageren oplever intens frygt fra magikeren, som har

kastet magien. Modtageren skal løbe så langt væk fra magikeren som muligt i 5 sekunder

​

Magi Masse Frygt

Krav: 3 godkendt bold/missil. Derudover kræver det en rite på 8 ord

​

Du kan kaste en bold som giver modtageren Frygt i 5 sekunder. Modtageren oplever intens frygt fra magikeren, som har kastet magien. Modtageren skal løbe så langt væk fra magikeren som muligt i 5 sekunder

​

​

bottom of page